Kender du følelsen
af ikke at høre til – følelsen af at blive mere
og mere sårbar eller sensitiv, selv om du arbejder med dig selv.
Følelsen af ikke at blive forstået eller simpel hen ensom?
Hvad med følelsen af der er ikke plads til dig? Det er ligegyldigt
om du er her eller har du følelsen af ikke at have lyst til at
være her? Den sidste men absolut mest ultimative, er følelsen
af ikke at have lyst til at leve.
Jeg vil påstå,
at disse statements kender vi alle sammen i en eller anden version,
men er du også klar over, hvor stor betydning de har for hvordan
vi lever vores liv?
Vi
kender dem alle sammen – alle de følelser som nogensinde
har passeret gennem vores krop. Som børn og unge er vi optaget
bestemte typer og kvaliteter af følelser og som voksen får
andre kvaliteter og prioriteringer pladsen.
Og så lader
det til, at nogle følelser gerne vil følge og styr os
hele livet, hvis vi ikke får kigget dem grundigt og ærligt
efter i sømmene.
Der
er rigtig mange bud på, hvordan vi skal løse de opgaver
livet sætter os på.
Og alle bud har
en mission, nemlig at lære os hvordan vi løser opgaven
eller hvordan vi ikke løser opgaven.
Med fare for, at
komme til at lyde som jeg har svaret på alle problemer, det erkender
jeg, at jeg absolut ikke har, så ser jeg altså nogle gange,
terapeuter og eller personlige udviklings metoder, der får mig
til at ryste på hovedet og blive ked af det.
Fordi det er så
åbenlyst, set fra min platform af erfaringer, at processen appellere
til fornægtelse og adskillelse i stedet for indsigt, forløsning
eller skabelse af en enhedsfølelse.
Mange
spirituelle eller åndelig søgende mennesker øver
sig hver dag i at være her mere bevidst. De ønsker af hele
deres sjæl og hjerte, at være i bevægelse og evt.
hjælpe andre.
Vi kan som udgangspunkt
antage, at det at udvikle sig bl.a. handler om at få puttet så
meget bevidsthed, lys, eller nærvær ind i de ubevidste sider
af os selv for at kunne ændre dem. Så de i stedet for at
modarbejde os, begynder at arbejde sammen med os, så syntes vi
at vi er godt på vej.
Et andet vigtigt
skridt på vejen til at hele os selv, kunne være at vi begynder
at opdage, at vi er dem der har taget de beslutninger i vores liv, som
vi nu mærker konsekvensen af.
Hånden
på hjertet, hvor bevidste har vi været om, at hver eneste
beslutning vi har taget gennem vores liv og hvilken konsekvens den har?
Konsekvensen opdager vi ofte først langt senere.
En
af livets vidunderlige gaver er at vi hele tiden bliver tilbudt nye
muligheder. En ny kærest er på vej ind i vores liv, vi har
mulighed for et nyt job eller noget helt andet. Det er så lige
her, at det ofte går galt for os.
Et eller andet inden
i os, går ubevidste i gang med en masse processer og en remse
af regler dukker op og peger på hvordan vi bør gøre
i denne situation. Det er altid sammenhængende eller logisk, kort
sagt det lyder ofte modstridende.
Det er vores sinds
stemmer der begynder at tale til os. Se evt. artikel ”stemmerne
i hovedet” på hjemmesiden eller under noter på FB.
Vi oplever, at vi
har brug for at trække os ud af situationen, for at give os selv
en pause, hvor vi kan ”mærke” vores følelser.
Eller hvad med klassikeren, vi skal lige finde ud af hvad vores mavefornemmelse
fortæller os, før vi føler vi kan tage en beslutning.
I første
åndedrag lyder det jo som en fornuftig handling, at overveje en
situation, hvis der er tvivl. Men kigger vi ærligt på, hvor
vores beslutninger til dato har bragt os hen, er vores mavefornemmelse
så altid værd at lytte til? Skal vi blive ved med at tillade
den, mavefornemmelsen, at have så stor indflydelse?
Hvis vi alene lytter
til vores følelser, mavefornemmelsen, kan vi så være
sikre på at den beslutning vi tager, altid er den bedste for os?
Jeg tror vi snyder og bedrage os selv, hvis vi tror på det.
Det gør jeg
ud fra en forståelse af, at det vi lettes kommer til at lytte
til, er det vi frygter, det som skaber adskillelse, eller en af alle
de andre ubevidste beslutninger som styre vores liv. Vi kommer til at
lytte til det forvirrede sind i stedet for vores sjæl. Og det
er lige her vi begynder vores indvikling.
Indviklingen
er udtryk for at vi trods vores anstrengelser for at udvikle os oplever
at det på mange områder i livet bliver sværere og
sværere for os.
Så
når vi handler fra sindets platform, får det os tilsyneladende
blot til at skabe mere af samme saboterende skuffe og vi vil forblive
utilfredse og uforløste. Over tid vil vi komme til at føle
os mere uden for og mere sensitive og sårbare. Vi kommer aldrig
rigtig op og ringe i forhold til at udfolde os.
I sin inderste kerne,
er det vores evne til at fortrænge fortidens smerte, som her er
vores størst fjende.
For reelt at komme
videre i vores udvikling, bliver vi nød til at konfrontere og
være villig til at forstå den oprindelige splittelse der
spaltede os fra vores autentiske natur og som fik os til at skabe en
indre skurk, som ødelægger vores økonomi, vores
relationer, som dræber vores drømme og skader os selv.
Det
er vigtigt for mig at afdække de løgne og forvrængede
selvbilleder, den skyld og skam som, uden at vi har bemærket det,
har gjort os til vores egen værste fjende. Vi har længe
nok fejet alle mulige advarsels signaler ind under gulvtæppet
og bagatelliseret deres nedbrydende betydning. Vi vil gerne have det
bedre, men tør vi i virkeligheden det er vi parate?
Det
er tit sådan, at vi kan tro vi er i bevægelse, er i en personlig
udvikling, men kigger vi rigtig godt efter, vil vi finde ud af, at vi
ofte står på samme sted som før.
Vi
vil gerne være i en bevidsthedsmæssig bevægelse, og
ransagende kigge på os selv og vores påtagede livs roller.
Men når det så kommer til stykket er det alligevel ikke
altid let at skabe de forandringer som er bydende nødvendig for
at gøre op med de gamle adfærds mønstre. Alene fordi,
at der med det at være i bevægelse følger nødvendigheden
af at der sker forandringer og dem er vi tit bange for at praktisere.
Denne
ubevidste handling med at skjule hvem vi i virkeligheden er, har alene
rod i angsten for at blive dømt ude af gruppen, frygten for at
miste kærligheden fra forældrene, kæresten, vennerne
eller kollegaerne.
Vi
vil så gerne bare elskes og være med, at vi er parate til
at sælge ud af det dyrebarest vi har, nemlig os selv.
Til
det er der kun et råd – lad være – og til at
omsætte det råd i praksis er der tusindvis af veje ikke
kun én. Jeg vil ønske os alle en god rejse!
retur